Kulturudveksling.dk - islam - kultur - politik - religion - Mellemøsten - identitet

Maskulinitet og manderoller i Mellemøsten

Af Jesper Horn Møller• Jul 31st, 2009• Kategori: Identitet, Nyheder

Hvordan er det at være mand i Mellemøsten? Hvilke forventninger er der til den arabiske mand, og er der plads til at udforske sin egen maskulinitet?

Disse blandt flere andre var spørgsmålene, da man den 29. juli kunne opleve Manderoller i Mellemøsten, oplæg og danseforestilling i København i forbindelse med den homoseksuelle festival World Outgames 2009.

Oplægget stod mellem Thomas Burø, en dansk filosof med speciale i maskulinitet og Mozn Hassan fra Cairo, der arbejder for en egyptisk NGO med speciale i manderoller i den arabiske region.

Ifølge Thomas Burø er det at tale om maskulinitet ofte ensbetydende med, at så må man være bøsse. Det kunne Mozn Hassan nikke genkendende til, idet maskulinitet ikke er noget, hverken mænd eller kvinder for den sags skyld taler meget om i Mellemøsten. Som mand opdrages man ifølge Mozn med, at man skal kunne klare alt. Før i tiden kunne en arabisk kvinde godt falde for en mand, hvis han var klog eller havde en god personlighed, men ifølge Mozn har dette ændret sig til, at kvinderne i stigende grad ofte forlanger material og økonomisk tryghed og velstand. Resultatet er, at mændene bliver ældre og ældre før de gifter sig og får børn, gerne 35-40 år, og at kvinderne er meget yngre.

Kvinderne er i stigende grad blevet uafhængige af mændende, idet de selv tjener penge, og mændende har fået sværere ved at finde ud af, hvordan de skal fastholde ideen og kravet om at kunne det hele. Dertil vil de fleste arabiske mænd ifølge Mozn ikke komme til at tjene så meget som deres egen far, så det er op ad bakke for flere af de arabiske mænd i Mellemøsten.

Danseforestillingen Damascus


MobilFoto: Jesper Horn Møller

Disse temaer var også omdrejningpunkt for danseforestilligen Damascus, der gik i gang efter oplægget. Forestillingen var koreograferet af Nønne Mai Svalholm.

Damascus er historien om et møde mellem tre mænd på et gadehjørne i Damaskus, hvor udtryk og handlinger intensiveres i takt med, at manderollens konflikter tilspidses i en hvirvel af drømme, begær og spørgsmål om hvor langt man moralsk og personligt kan gå for at nå det helei livet.


MobilFoto: Jesper Horn Møller

Dansen og musikken viste hvordan potens, magt og privilegier, forsørgerkrav, mindreværdskomplekser og passioner veksler i den arabiske mandesjæl, og hvordan de bliver svære at leves ud i virkelighedens verden.


MobilFoto:

 

Tagged as: , ,

Læg et svar